Kampagnen 2010

Ishøj Kommune afholder en videokonkurrence, som især er rettet mod kommunens 13 – 19 årige, men hvor alle kan deltage. Deltagerne skal med små sjove videoer give deres bud på, hvordan vi får en ren og rar by.

Man vælger selv, om man vil deltage som enkeltperson eller som et hold. For at deltage i konkurrencen skal man uploade en lille sjov video, på max. 60 sekunder, til vores You tube side. Alle gode idéer, der kan vise, hvordan vi sammen holder byen fri for henkastet affald, er velkomne.

På www.youtube.com/group/renbyrarby kan stemmes på den video, som man synes fortjener publikumsprisen på 8.000 kr. (Denne del af videokonkurrencen er åben for alle med adresse i Danmark).

Et “ekspert”panel vil udvælge den video, som skal vinde den anden store pris, Renbyprisen på 8.000 kr.. (Kun deltagere med tilknytning til Ishøj Kommune kan vinde Renbyprisen).

Vi opfordrer til, at lærere bruger konkurrencen i deres undervisning f.eks. i samfundsfag, mediefag elleret andet relevant fag.

Problemer med henkastet affald vedrører os alle og er et stigende problem for både mennesker og naturen. Derfor kræver det en ændring i adfærd og tankegang i alle dele af samfundet for at komme problemet med henkastet affald til livs.

I forbindelse med konkurrencen hænger vores plakatkampagne rundt om Ishøj Bycenter med opfordringer til at holde byen ren og til at deltage i konkurrencen.